SAMTALER

 

 

Mange der søger terapi, oplever sig selv som forkerte og utilstrækkelige. Jeg er derfor meget optaget af at du skal opleve samtalen som et trygt og venligt rum. Et rum hvor du ikke føler dig forkert, og hvor vi sammen kan kigge på det, der gør det svært for dig at trives, det der har været med til at forme dig og de forandringer som du ønsker for dit liv.

 

Jeg er optaget af hvad er der sket med dig, fremfor at spørge ind til hvad der er galt med dig.

 

Jeg er uddannet indenfor en systemisk og narrativ referenceramme, men bruger også idéer og metoder fra kognitiv terapi og mindfulness. Det vigtigste for mig er ikke hvilke terapiretning eller teknik vi bruger, men at du oplever at samtalerne er til hjælp for dig.